Ombygning af lejlighed
Tilladelse til ombygning – bestyrelse i AB Eigi
Du bør omhyggeligt læse §10 i vedtægterne og søge kvalificeret hjælp med de ting, du ikke ved så meget om. Men helt generelt: Det kræver autoriserede håndværkere, når der skal “rodes” med El, VVS, vådrum og projekter, der kræver byggetilladelser i Københavns kommune.
Før man går i gang med ombygning skal det meldes til bestyrelsen i AB EIGI, at man påtænker at gå i gang med ombygningen (iht. §10). Følgende skal indsendes til bestyrelsen:
- Beskrivelse af projektet
- Tegning af projektet
- Kontrakt med eventuelle håndværkere (krav til VVS, el og til vådrumsmembraner i badeværelse)
- Udfyldt fuldmagt til myndighedsansøgning – kontakt Qvordrup Administration
cl@qvortrup-adm.dk. for at få denne
Bestyrelsen kan kræve, at det før ombygningen skal vurderes af andelsforeningens byggesagkyndige. Det betales af andelshaveren, som skal foretage ombygningen.
Hvis man laver “indgreb” i ejendommens installationer, skal viceværten have besked i god tid før arbejdet sættes i gang.
Byggetilladelse – Københavns kommune
Hvis man foretager indgreb i bygningens bærende konstruktioner, SKAL man ansøge om byggetilladelse i Københavns kommune iht. gældende regler på www.kk.dk.
Ændringen kan være, at man fjerner en bærende væg, gør dørhul i bærende væg større, laver hul i etagedækket eller man påfører konstruktionen større belastning (f.eks. hvis man støber badeværelsesgulv).
Byggetilladelsen fra Københavns kommune skal sendes til bestyrelsen inden arbejdet iværksættes.
Tegninger over ejendommen kan findes på Københavns kommune lige rundt om hjørnet (Njalsgade 15). Ejendommen er i dag samlet til én matrikel, matrikel 85. Skal man finde tegninger på Københavns kommune kan man med fordel anvende følgende oversigt:
Bestyrelsen har størstedelen af tegningerne, der kan findes på Københavns kommune. Så kontakt evt. bestyrelsen.
Bestilling af håndværkere
Der skal anvendes aut. håndværkere ved følgende arbejder:
- VVS
- EL
- Murer ved vådrumsmembran i badeværelse
- Arbejde med bærende vægge
Du kan benytte hvilke håndværkere du vil. Hvis der skal foretages “indgreb” i ejendommens installationer, skal viceværten have besked i god tid før arbejdet sættes i gang.
Hvis man selv lukker for vand, varme eller strøm, i forbindelse med arbejder i egen lejlighed, uden at orientere viceværten, har man selv med det fulde ansvar for eventuelle skader eller uheld.
Specielt vandinstallationerne er gamle, og det er ikke overalt, at det lige er monteret, som man plejer at se det. Derfor skal viceværten kende til sådanne arbejder, idet han kender rørføring, ventiler og al den slags.
Hvordan ved jeg om en væg er bærende?
Riv aldrig en væg ned hvis du er det mindste i tvivl. Det gælder også udvidelse af døre, og andre “huller” i væggene.
Med hensyn til bærende væg så er det sådan, at facaderne mod gård og gade er selvfølgeligt bærende, og dertil væggen – i midten af lejlighederne, altså parallelt med gaden du bor på.
Husk: man må ikke udvide dørhuller i bærende vægge uden byggetilladelse givet før arbejdet udføres.
Rådgivning
Hvis man har brug for en ekspertvurdering, kan man finde en byggesagkyndig selv, eller man kan kontakte den byggesagkyndig som er tilknyttet AB EIGI (kontaktoplysninger fremgår af www.ab-eigi.dk). Denne rådgivningsbistand er for egen regning.
Når du renoverer eller bygger om
- Byggeaffald skal afleveres på genbrugspladsen. Det må ikke sættes i hverken porte eller storskraldsrummet.
- Trappen fejes og vaskes dagligt i den periode der bygges om.
- Et godt råd er at advisere naboerne – evt. med et generelt opslag omkring ombygningen eller et opslag på de dage, hvor der vil være ekstra mege
Når projektet er færdigt
Når projektet er færdigt fremsendes billeddokumentation til bestyrelsen for det udførte arbejde. Der afleveres en kopi til bestyrelsen af færdigmelding, ibrugtagningstilladelse og øvrige tilladelser, hvor det kræves efter andre offentlige forskrifter.