Bryggenet – varsel – adgang til bolig

15. jan 2021

Kære beboere

Der vil i de kommende to måneder blive installeret stik til Bryggenet i jeres Lejlighed. Det betyder, at håndværkerne skal ind hos jer.
Det sker med 2 ugers varsel. Varslet lægges i postkasser og sættes på dør/opslagstavle i de enkelte opgange, når det er relevant. Varslet udsendes også pr. mail. I varslingsskrivelsen er beskrevet nærmere om den præcise dag, tid og mulighed for at aflevere nøgler.
Installeringen af stikket sker på den dato, varslingen fastsætter – skal elektrikeren ud for at sætte stik op en anden dag, bliver det imod betaling, og når der engang er tid.
Det er derfor vigtigt, at I er meget opmærksomme på varslingen, der snart dukker op.
Lidt information om Bryggenet. Som tingene kører pt., ser det ud til, at vi har fået installeret Bryggenet inden sommerferien. I vil blive orienteret, efterhånden som vi kommer længere i processen.
Der vil blive udsendt orientering og materiale fra Bryggenet, der forklarer muligheder og priser nærmere. Der vil også komme nærmere beskrivelser fra Københavns EL omkring mulige installationer og mulighed for at få sat yderligere stik andre steder i lejligheden.
Første skridt er altså installeringen af stikdåse i jeres lejlighed. Stikdåsen bliver sat lige ud til trappen, hvor alle kabler går. I næste runde kan der så tales med Københavns EL om at føre ledninger til andre steder i lejligheden.

Vi håber, at processen nu kører på skinner, så vi kan drage fordel af Bryggenets muligheder i forsommeren.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Resultat af generalforsamling 2021

Resultat af generalforsamling 2021

A/B Eigi afholdt generalforsamling den 26. maj 2021. Da der er mange, der efterspørger resultatet af forslag om fastsættelse af andelskronen samt forslag om hund, kan vi her løfte sløret for det: Andelskronen blev fastsat til kr. 9.500 pr. kvm. De andelshavere, der...

læs mere
Så er vi parat til Bryggenet i A/B EIGI

Så er vi parat til Bryggenet i A/B EIGI

Installeringen af Bryggenet i EIGI er nu ved at være færdiggjort. Derfor udsender vi denne information om funktionerne, forhold og priser. Onsdag d. 28. april kl. 19.00 bliver der afholdt orienteringsmøde. Dette foregår online, da vi jo ikke må mødes fysisk. Der...

læs mere